Rævegeden - et eventyr fra Nepal

Der var engang en gedehyrde. Hans kone døde efter hun fødte en pige. Manden giftede sig igen, men den nye kone hadede den lille pige, som hun kaldte Maincha. Konen gav Maincha alt det besværlige arbejde, men uanset hvad, så blev hun yndigere for hver dag.
En dag sagde den onde kone til sin egen datter at hun skulle følge Maincha op i bjergene, hvor hun blev sendt til at passe gederne. Der var en ged, som blev kaldt for rævegeden, ingen vidste hvorfor. Denne gik bag om en fjeld og der frembragte den en dejlig måltid, med ris, varm mælk og kød. Maincha sagde til pigen, at det skulle forblive deres hemmelighed, men selvfølgeligt  måtte pigen sladre til sin mor.
Stedmoderen blev rasende og besluttede at slagte rævegeden. Geden blev selvfølgelig også ked af det. Geden sagde til Maincha, at hun ikke skulle spise af dens kød, men at hun skulle med glæde rydde knoglerne af bordet.
Maincha gjorde som der blev sagt. Da hun skulle begrave knoglerne, kom der to kæmper forbi.maincha blev bange og klatrede op i et figentræ. Men kæmpen råbte: Vær ikke bange - gider du ikke kaste et par figener ned til mig. Kæmpen sagde: Vil du ikke lægge dem i min hånd? Men kæmpen lukkede hånden om Maincha og bortførte hende til bjergene. Der blev hun sat til at lave pandekager, mari, til kæmperne.
Da den første var færdig, tittede der en mus frem sagde: en pandekage for et godt råd. Musen spiste med velbehag pandekager. Så sagde musen: Stakkels pige, det er meget dårlige skæbner, du tage herfra med det samme. Men før du stikker af, vil jeg vise dig, hvor de gemmer deres ting, så at du i det mindste kan tage noget med hjem.
Musen viste hende dybt ind i hulen, hvor der var meget guld og mange diamanter. Pigen tog med sig så meget hun kunne og så gik hun hjem igen.
Da Maincha fortalte hende hvad der var sket, besluttede den onde kone at sende hendes egen datter til dette sted. Kæmperne kom rigtignok, de tog pigen og satte hende til at lave mari. Da musen dukkede op og sagde: en pandekage for et godt råd, så smed pigen et stykke træ efter musen.
Da kæmperne kom tilbage, sagde de at aftensmaden skulle serveres i deres seng. Pigen skulle ligge imellem dem. Der gik ikke lang tid før den ene kæmpe skar en luns kød ud af hende og inden længe havde de spist pigen op. Hendes knogler smed de ned af skrænten.
Den næste morgen satte den onde kone sig udenfor huset og ventede på alle herligheder som hendes datter ville bringe, men en krage råbte at der kun var knogler tilbage af hendes pige. Hun ilede op af  bjerget og det var som kragen sagde.

Endnu engang den lille samling af Kesar Lall min kilde.
   

De fire rejsende - endnu en fortælling fra Nepal

Fire venner besluttede, at de ville ud i verden for at søge lykken. En var tømrer, den anden var maler, den tredje var smed og den fjerde en barber.
Det tog ikke lang tid før de mødte et sørgeoptog med . De sagde til de sørgende: Ved I ikke at kongen har forbudt fløjtemusik til sørgeoptog? Folk blev bange og fortsatte uden fløjterne. De fire venner tog fløjterne og gik også deres vej.
Snart mødte de en bonde som bar reb til markedet. Vennerne sagde til bonden: Ven, har du ikke hørt at kongen har forbudt al salg af reb? Du ønsker vel ikke komme i fængslet. Den stakkels bonde blev bange. Han smed rebene og løb af sted. Men vennerne tog rebene og fortsatte deres tur.
I en landsby så de at kvinderne slog ris, så at den kunne spises uden at blive kogt. Vennerne sagde til kvinderne: Søstrene, har I ikke hørt, at kongen har forbudt at ris bliver tærsket på denne måde - og I gør det i al offentlighed. Kvinderne foretrak sig til deres huse og efterladte deres redskaber, men vennerne tog dem og fortsatte deres vandring.
De mødte snart en bonde som ville sælge valle på markedet, men de sagde til bonden: Har du ikke hørt at kongen har forbudt al salg af valle? Selvfølgelig tog bonden af sted i en fart og skurke-vennerne tog vallen med sig.
Hen imod aftenen kom de til en kæmpes hus. Vennerne besluttede at de ville fordrive kæmpen fra huset.  Maleren malede på væggen et omrids af en kæmpe der var meget større end den sovende kæmpe. Smeden slog søm ind overalt og barberen gjorde kampen tilrette. Han raserede hans hoved, klippede hans negle og malede hans tå, så de ud som en kvindes tæer. Så gik  de ind i en kasse, som tømreren havde lavet og ventede.
Da kæmpen vågnede blev han overrasket over at se skyggen af en meget større kæmpe. Da han så, at han havde malede negle blev han gal skygge kæmpen og han sparkede efter den anden kæmpe. Men da der var søm overalt begyndte han snart at bløde. Og da den anden kæmpe stadig væk var fuldstændig rolig, så blev han bange og løb sin vej.
Vennerne glædede sig over at kæmpen var væk, men denne kom tilbage med andre kæmper. De råbte: Hvem er der i huset og vennerne råbte tilbage: Jeres allesammens onkel.
Kæmperne sagde: Lad os se onklens arm. Vennerne viste dem det stykke træ som kvinderne brugte til at støde ris. Da kæmperne så det, blev de bange og antog at kæmpen måtte være meget stort.
Men igen råbte de: Lad os se onklens ansigt.Så viste vennerne dem den store sigte bakke som kvinderne brugte. Det gjorde kæmperne rigtigt bange, men den modigste sagde: Lad os se onklens hår.
Så smed vennerne rebene ud af vinduet. Til sidst ville en af kæmperne se onklens spyt. Så smed vennerne vallen ud. Så blev kæmperne rigtigt bange og ville ikke se mere.
De ville dog alligevel se den anden kæmpe og de steg på hinandens skuldre på randen af en brønd, men da de var ved at kikke ind, begyndte vennerne at blæse på deres piber. Kæmpene blev så forskrækket at de alleammen væltede ind i brønden. Vennerne dækkede brønden med nogle kampesten og levede fredeligt og lykkeligt i kæmpens hus.

fra Kesar Lalls samling "Lore and legend of Nepal"