søndag den 26. februar 2012

Fortællinger om Krishna


Sidste gang hørte vi om Krishna templet i Patan. I dag vil vi se nærmere på selve Krishna.
Krishna bliver nævnt allerede som en helt i Rig-Veda (fx. den 96. hymne i det 8. mandala), man han får først rigtigt form i det store epos Mahabharata. Her er han også en helteskikkelse, men i den del der er kendt som Bhagavad-Gita åbenbarer han sin guddommelighed, når han meddeler sin ven Arjuna han forpligtigelser i det store slag mod sine brødre - men mere om det en anden gang.

De fleste fortællinger om Krishna kender vi fra Puranas. Purana betyder "gammel" eller "fra gamle tider"; det drejer sig om samlinger som koncentrer sig ofte om en bestemt guddom.
Puranas, især Vishnu-Purana og Bhagavata-Purana, fortæller om Krishna blandt andet dette:

Ugrasena var konge i Mathura. Han var gift med en smuk, men ufrugtbar kone. En gang blev en dæmon forelsket i  hende og forførte hende i  kongens skikkelse. Derefter fødte hun sønnen Kansa. Denne Kansa opførte sig allerede som barn ualmindelig grusomt. Endelig foredrev han faderen fra tronen og blev konge i stedet for ham. Endelig  måtte Vishnu  igen stige ned og redde jorden. Han havde allerede syv gange tidligere reddet verden i forskellige manifestationer (avatar). Krishna blev således den ottende avatar.

Krishnas forældre på jorden var  Vasudeva og Devaki. På deres bryllupsdag blev det åbenbart for kongen, at deres ottende barn ville slå den grusomme Kansa ihjel. Kansa vil derefter dræbe bruden, men Vasudeva foreslå, at man kunne dræbe alle hendes børn fremover. Kansa gik med på det, men de børn han nåede at slå ihjel var frembragt af Vishnus illusionsskabende energi.
Det lykkedes Varudeva på mirakuløs vis at redde det ottende barn, altså Krishna, ud af paladset og bytte det om hos hyrderne Nanda og Yashoda. Nashoda var i denne nat nedkommet med en pige, men det var i virkelighed gudinden Bhadrakali. Da Kamsa ville dræbe pigen, vokser hun sig stort og håner ham, at hans drabsmand er bleven født.


Derefter trappede Kansa sit rædselsregime op. Han lod alle børn dræbe, som kunne være hans potentielle drabsmand. Men plejeforældrene flygtede til en anden landsdel. Men der var mange andre anslag på Krishnas liv. Der var Putana som ville give bryst til den lille Krishna, men sugede så voldsomt, at dæmonen faldt dødt om. Der var flere lignende tilfælde, men hyrderne undrer sig godt nok, men opdager aldrig, at der  iblandt dem.
Krishna, det blå barn, dræber dæmonen Putana.

Krishna var fuld af narrestreger. Især morede han sig med at stjæle smør fra  hyrderne (= gopas). 
Smørtyven Krishna
Som ung mand profilerer han sig hurtigt som elsker. Hyrdinderne (gopi) var særlig glade for Krishna. Han spillede fløjten ved breden af floden Yamuna. Alle hyrdinder ville holde hånd og danse dansen "ras lila"  med ham; så han mangfoldig gjorde sig, således at alle troede, de dansede med ham. Ved en anden lejlighed fandt han på at stjæle deres tøj, da de badede i Yamuna floden. 
Krishna spiller på fløjte.
 
Radha var Krishnas favoritinde.



En heroisk gerning knytter sig til Indra. Ved en lejlighed snakkede Krishna hyrderne fra at ofre til Indra, som forsynede dem med regn. Krishna argumenterede at de hellere skulle ofre til bjerget Govarddhana, som gav deres kvæg næring. Men det viste sig at han selv var dette bjerg og han tog mange offergaver. Indra blev arrig over det og sendte en stormflod, men Krishna løftede bjerget Govarddhana således at den fungerede som paraply. Indra blev imponeret over denne handling og bad Krishna om at blive ven med hans søn Arjuna.
Krishna løfter et bjerg for at forhindre en oversvømmelse

Til sidst når nyheden om Krishna også Kansas hof. Han sender en af de få hæderliger mænd, Akura, ud til at invitere Krishna og Balarama til hoffet for en dyst. - Allerede på vejen sender han Kesin, en dæmon i hesteskikkelse, men Krishna gennemskuer angrebet og dræber dæmonen istedet. derfor er Kesava, Kesindræber en af Krishnas mange tilnavne.
Kansas planer mislykker alle sammen; til sidst bliver han drabt og hans fader Ugrasana bliver genindsat som konge. Krishna blev til stor nytte for byen. 
Krishna dræber Kansa

Der er mange flere fortællinger om Krishna - vi vender muligvis tilbage til dem ved en senere lejlighed.

Statuen fåes hos wotanimport.com
















lørdag den 25. februar 2012

Krishna tempel i Patan

Wotanimport holder af Nepal, dette rige, fattige, smukke land med så mange grimme skyggesider. Wotanimport er et lille forsøg at gøre, i det mindste, her og da en forskel for mennesker i Nepal. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.wotanimport.com.
Med denne blog vil vi nærme os forskellige aspekter af Nepals kultur. Besøger man Nepal for første gang, bliver man overvældet af denne klynge af paladser og templer fra verdens kulturarv på et forholdsvis lille sted. Patan er selvfølgelig ingen undtagelse.Ser man det for første gang, er ensemblet af templer og kongepaladset med de mange detaljer men er simpelthen storslået.
Vi begynder opdagelsesturen med Krishna Mandir på Darbar pladsen i Patan. 

Darbar Square i Patan

Mandir er ord nummer to i første lektion af Matthews' Nepali lærebog. Det hedder ganske enkelt tempel. Ordet stammer fra sanskrit.
Krishna mandir anses for at være et smukt eksempel på sikara arkitekturen. Sikara betyder bjergtop på sanskrit. Det er en tempel type hvor et tårn er bygget over det hellige billede.

Krishna mandir med Garuda statue i Patan

Foran templet ses Garuda på en statue. Garuda betyder ørn på sanskrit. Garuda er Vishnus transportdyr (vahana). 
Terrassesoklen er i to trin og går over i en arkadeomgang. Denne bærer en anden terrasse. På denne etage står paviljoner på hjørnerne og i midten foran en tilbagetrukken arkadeomgang.  På næste etage er der paviljoner tæt på sikara søjlen, medens dem på næste etage igen er udformet som karnapper.
På første sal i templet er der en flot statue af Krishna med sine ledsagere Radha og Rukmani. Nicherne i arkadeomgangen har billeder af Vishnus ti inkarnationer (kropslig manifestation = avatar).
Anden sal indeholder en statue af Shiva.

Templet blev bygget under kong Siddhi Narsinga Malla i 1637. Man siger at Krishna templet i Mathura (som ligger i den indiske delstat Uttar Pradesh) skal have været inspiration for denne tempel. Man ser da også indflydelse fra Moghul arkitekturen.

Kong Siddhi Narsinga Malla var fra 1619 til 1661 konge i Lalitpur. En legende fortæller at kongen skulle søge efter et gammelt billede for det nye tempel. Da billedet skulle indvies, kom Narasingas nevø Pratapa Malla og hans guru Lambarkama Bhatta i skikkelse af slanger og prøvede af sabotere indvielsen. Men kongens guru, Vishvatha Upadhyaya holdt dem med magiske kræfter tilbage indtil indvielsen var fuldbyrdet. Kongen var meget taknemmelig og forærede guruens 84 marker, og som guruen fordelte blandt brahmanerne. Endvidere blev pujari-embeddet i Krishna templet gjort arveligt.

Den historiske baggrund er, at Pratap Malla var konge i Kantipur. Han prøvede at forene kongedømmene i Kathmandu-dalen. Overraskelsesangrebet blev således slået tilbage. 
Krishna mandie i Patan
 Når der fejres Krishans fødsel (Krishna janmasthami), bliver templet oplyst af tusindvis af lys om natten. Festen er på den ottende dag af måneden shravan og det er oftest i august ifølge den gregorianske kalender.