En spurv var en gang så heldig at hun fandt en ært til morgenmad. Hun tog den og fløj hen til floden for at gøre den rent. Så lagde hun den på en bro og fløj ned til flodene igen for at nette sig selv. Men da hun vendte tilbage var ærten væk.
En tømrer med en sav kom forbi og surven spurgte, om han ville hjælpe hende for at få ærten igen, men tømren grinede bare og gik videre.
Så kom en soldat forbi og spurven spurgte om han ikke ville straffen tømreren, fordi denne ikke ville hjælpe en sultende dame. Men soldaten gad heller ikke høre på hende.
Kort derefter kom en officer og spurven spurven, om han ikke ville straffe soldaten, fordi denne nægtede ham at få sin morgenmad igen. Men officeren ænsede ikke spurven,
Så kom ministeren, men også ministeren ville ikke hjælpe spurven. Den lille spurv var tæt på fortvivlelsens rand, man til sidst kom kongen ridende på sin elefant. Hun råbte til kongen og bad om retfærdighed, men kongen høj på elefanten hørte hende ikke engang.
Nu vidste spurven ikke hvad hun skulle gøre. Men så kom en myre. Så sagde spurven til myren:; Du må hjælpe mig - kravl op på elefanten og få ham til at kaste kongen af, hvis han ikke vil hjælpe mig. Hvis ikke du gør det, så napper jeg dig.
Myren bad for sit liv og sagde at han nok skulle hjælpe. Han løb efter elefanten og sagde: Du må få kongen til at hjælpe denne spurv. Hvis ikke du gør det, kravler jeg ind i dit øre og tikler dig.
Efter denne trussel sagde elefanten til kongen: Du må hjælpe denne lille spurv; hvis du ikke gør det, er jeg nødt til at kaste dig af.
Da kongen hørte det, kaldte han straks ministeren og beordrede ham til at hjælpe spurven, ellers ville han blive afskediget.
Ministeren hentede straks officeren og sagde at han med det samme skulle hjælpe at skaffe spurvens morgenmad, ellers kunne han vinke farvel til sin uniform.
Officeren sendte straks bud efter soldaten og beordrede ham til at stå spurven bi, ellers ville han blive skudt på steder.
Soldaten fandt tømreren og sagde, hvis han ikke skaffede spurvens ært, ville han blive smidt i fængsel.
Tømreren ilede tilbage og spurven fil tilsidst en udmærket morgenmad denne dag.
Også dette eventyr er fra Kesar Lalls lille samling Lore and Legend of Nepal
En tømrer med en sav kom forbi og surven spurgte, om han ville hjælpe hende for at få ærten igen, men tømren grinede bare og gik videre.
Så kom en soldat forbi og spurven spurgte om han ikke ville straffen tømreren, fordi denne ikke ville hjælpe en sultende dame. Men soldaten gad heller ikke høre på hende.
Kort derefter kom en officer og spurven spurven, om han ikke ville straffe soldaten, fordi denne nægtede ham at få sin morgenmad igen. Men officeren ænsede ikke spurven,
Så kom ministeren, men også ministeren ville ikke hjælpe spurven. Den lille spurv var tæt på fortvivlelsens rand, man til sidst kom kongen ridende på sin elefant. Hun råbte til kongen og bad om retfærdighed, men kongen høj på elefanten hørte hende ikke engang.
Nu vidste spurven ikke hvad hun skulle gøre. Men så kom en myre. Så sagde spurven til myren:; Du må hjælpe mig - kravl op på elefanten og få ham til at kaste kongen af, hvis han ikke vil hjælpe mig. Hvis ikke du gør det, så napper jeg dig.
Myren bad for sit liv og sagde at han nok skulle hjælpe. Han løb efter elefanten og sagde: Du må få kongen til at hjælpe denne spurv. Hvis ikke du gør det, kravler jeg ind i dit øre og tikler dig.
Efter denne trussel sagde elefanten til kongen: Du må hjælpe denne lille spurv; hvis du ikke gør det, er jeg nødt til at kaste dig af.
Da kongen hørte det, kaldte han straks ministeren og beordrede ham til at hjælpe spurven, ellers ville han blive afskediget.
Ministeren hentede straks officeren og sagde at han med det samme skulle hjælpe at skaffe spurvens morgenmad, ellers kunne han vinke farvel til sin uniform.
Officeren sendte straks bud efter soldaten og beordrede ham til at stå spurven bi, ellers ville han blive skudt på steder.
Soldaten fandt tømreren og sagde, hvis han ikke skaffede spurvens ært, ville han blive smidt i fængsel.
Tømreren ilede tilbage og spurven fil tilsidst en udmærket morgenmad denne dag.
Også dette eventyr er fra Kesar Lalls lille samling Lore and Legend of Nepal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar