Spurvens tabte ært - et eventyr fra Nepal

En spurv var en gang så heldig at hun fandt en ært til morgenmad. Hun tog den og fløj hen til floden for at gøre den rent. Så lagde hun den på en bro og fløj ned til flodene igen for at nette sig selv. Men da hun vendte tilbage var ærten væk.
En tømrer med en sav kom forbi og surven spurgte, om han ville hjælpe hende for at få ærten igen, men tømren grinede bare og gik videre.
Så kom en soldat forbi og spurven spurgte om han ikke ville straffen tømreren, fordi denne ikke ville hjælpe en sultende dame. Men soldaten gad heller ikke høre på hende.
Kort derefter kom en officer og spurven spurven, om han ikke ville straffe soldaten, fordi denne nægtede ham at få sin morgenmad igen. Men officeren ænsede ikke spurven,
Så kom ministeren, men også ministeren ville ikke hjælpe spurven. Den lille spurv var tæt på fortvivlelsens rand, man til sidst kom kongen ridende på sin elefant. Hun råbte til kongen og bad om retfærdighed, men kongen høj på elefanten hørte hende ikke engang.

Nu vidste spurven ikke hvad hun skulle gøre. Men så kom en myre. Så sagde spurven til myren:; Du må hjælpe mig - kravl op på elefanten og få ham til at kaste kongen af, hvis han ikke vil hjælpe mig. Hvis ikke du gør det, så napper jeg dig.
Myren bad for sit liv og sagde at han nok skulle hjælpe. Han løb efter elefanten og sagde: Du må få kongen til at hjælpe denne spurv. Hvis ikke du gør det, kravler jeg ind i dit øre og tikler dig.
Efter denne trussel sagde elefanten til kongen: Du må hjælpe denne lille spurv; hvis du ikke gør det, er jeg nødt til at kaste dig af.
Da kongen hørte det, kaldte han straks ministeren og beordrede ham til at hjælpe spurven, ellers ville han blive afskediget.
Ministeren hentede straks officeren og sagde at han med det samme skulle hjælpe at skaffe spurvens morgenmad, ellers kunne han vinke farvel til sin uniform.
Officeren sendte straks bud efter soldaten og beordrede ham til at stå spurven bi, ellers ville han blive skudt på steder.
Soldaten fandt tømreren og sagde, hvis han ikke skaffede spurvens ært, ville han blive smidt i fængsel.
Tømreren ilede tilbage og spurven fil tilsidst en udmærket morgenmad denne dag.

Også dette eventyr er fra Kesar Lalls lille samling Lore and Legend of Nepal

Konen og kæmpen - en fortælling fra Nepal

Der var engang en bonde, som skulle op i bjergene for at slå græs. Da han var der, hørte han en stemme, som sagde til ham, at han skulle højere op for at finde endnu finere græs. Først troede han, at det var en indbildning, men stemmen kom igen og lovede meget bedre græs højere oppe. Endelig gav bonden efter og blev nysgerrigt. Og rigtig nok - højere var græsset meget finere. Stemmen lokkede ham endnu højere og højere op - og omsider stod han foran en kæmpe, som slog ham ned.
Efter kæmpen havde ædt bonden, fandt han på at han skulle gå ned i landsbyen. Kæmpen gik til bondens hus og udgav sig for konens husbond. Han sagde til konen, at hun ikke skulle tænde lyset, da han havde ømme øjne. Så bad han konen om at bringe ham al mad i huset, da han var ved at dø af sult. Konen troede, at det var hendes kære husbond og gjorde som han bad. Kæmpen fortærede det hele i stor hast og derefter faldt han i en dyb søvn.
Så tændte konen et lys, men hun så med det samme, at en kæmpe havde sneget sig ind. Men konen blev hel roligt - hun strøede ærter ud over det hele og hun fjernede også stien til den nederste etage.
Da kæmpen vågnede ved midnatstiden var han klar til at myrde resten af familien. Kæmpen stod op, men snublede over ærterne. Til sidst faldt han igennem hullet for stigen. Styrtet drabte ham på stedet.
Men skulle konen gøre med liget? Det lykkedes hende at lægge liget i en kasse af træ. Så kaldte hun på børnene og gjorde et stort nummer ud af at de skulle bevogte kassen.
Det hørte nogle tyve og da de så h vor omhyggeligt konen lukkede døren, bestemte de sig for at stjæle kassen. De så den store trækasse og slæbte den af sted, men da de åbnede den i skoven fik de sig bare en slem forskrækkelse.

Efter Kesar Lall: Loire and Legend of Nepal (1966)

Shiva og Parvati tempel i Kathmandu

I dag ser jeg på Shiva og Parvati templet i Kathmandu:

Maju Deval (tv) og Shiva-Parvati-mandir (th)

Bygningen er fra 1777 til 1799; vi er altså i begyndelsen af Shah-dynastiets herskab. Platformen er dog ældre. Man mener, at der blev brugt til danseopførelser. Bygherren var Bahadur Shah
Vinduerne på siden er fra en ældre bygning, ligeledes en del af træskærerarbejde.

 I bygningen findes der rekieffer med Durgas ni manifestationer; derfor er templets egentlige navn da også Nava Durga.
Men det specielle ved dette tempel er midter vinduet i den øverste etage. Her ser Shiva og hans kone Parvati ud på folkemyldret. 

Shiva og Parvati ser på folk i Kathmandu

På trappeafsatsen findes den ældste indskrift i Nepali. Den er Lakshmi Narashima Mallas tid (1620-1641).